| | Umiddelbart vurderet, en fredelig sommerkamp, hvor alle områdets fodboldinteresserede kunne komme ud og se en underholdende kamp mellem to klassemandskaber.
Desværre var kampen blevet kategoriseret til at være en højrisikokamp, hvilket betød, at der skulle investeres i ekstra hegn, sikkerhedsvagter, særlige boder og toiletforhold.
Herudover var der indkaldt ekstra betjente fra store dele af Sønderjylland. Heldigvis viste det sig, at de kun 8 tilrejsende fans fra Wolfsburg ikke udgjorde nogen sikkerhedstrussel, så hegnet blev åbnet og de 8 fans kunne blande sig med de ca. 1300 tilskuer, der havde valgt at overvære kampen. Som bekendt endte kampen fortjent 2-0 til Sønderjyske. Men udover den gode kamp var det også et godt arrangement båret igennem af mange frivillige. Der skal herfra lyde en stor tak til alle, der på den ene eller anden måde var med til at sikre at arrangementet blev en succes. En helt særlig tak skal lyde til det tyske mindretal, der var medarrangør af kampen og til John Hansen fra FC Sønderborgs Sportsudvalg, der var tovholder på arrangementet.
Godt arbejde af alle. Rasmus Andreassen Sportschef FC Sønderborg 26 71 59 63 | |