779

FC Sønderborg - Jysk Mester for JS hold

FCS nyheder
27. juni 2011 - 12:15 af: Kommunikationsudvalget

Lørdag eftermiddag den 25 juni skulle FC Sønderborgs JS vindere af sydkredsen spille mod vinderen af jyllandsserien i nord, - Aars


Det var på papiret en stor mundfuld da Aars havde vundet de seneste 11 kampe i jyllandsserien.
Til kampen var der indløbet en 3-4 afbud, så det blev udfordringen ikke ligefrem lettere af.
Men på trods af disse odds, leverede holdet fra FC Sønderborg en fremragende indsats.
Særligt kombinationsspillet var i store perioder af kampen af høj klasse således, at Aars´ store spillere måtte løbe mange forgæves meter.
Ud over gode kombinationer kom FC Sønderborg holdet også frem til en del chancer.
Èn af disse udnyttede Mohammed Hamad efter ca. 10 minutters spil.
På et flot langskud passerede han en chanceløs Aars keeper.
Scoringen fik ikke FC Sønderborg til at trække sig tilbage, tværtimod. Presset blev fortsat lagt højt på Aars´ banehalvdel og der kom flere gode chancer.
Det skal retfærdigvis nævnes at Aars også havde få men gode tilbud, som primært blev skabt på lange høje bolde frem til deres to angribere.
I anden halvleg kom FC Sønderborg igen hurtigt på tavlen.
Efter et særdeles flot opspil i venstre side kom der et godt indlæg fra unge Daniel Høy,
som Mohammed Hamad kunne sætte en inderside på og dermed kvittere med sin anden scoring og en fortjent føring til 2-0.
Efter målet lukkede FC Sønderborg, Aars mere ind i kampen. Der var færre løb uden bold og der blev valgt flere sværere løsninger og samtidig arbejdede Aars spillerne hårdt for et udlignende mål og kom frem til flere chancer.
Kampen bølgede frem og tilbage med flere gode tilbud i begge ender. Men da de 90 minutter var gået stod der fortsat 2-0 til FC Sønderborg og
dermed kunne FC Sønderborg krone en flot sæson med en sidste sejr og dermed kalde sig for Jysk Mester i JS, 2011.

Der skal herfra lyde en stor tak til alle de der har været omkring holdet, holdledere,
spillere og træner.
Det I har lavet har været særdeles flot og I har på alle måder levet op
til de forventninger vi havde til jer.
Vi kunne alle se at det var en talentfuld trup, men at I kunne gå hele vejen og sikre oprykning til Danmarksserien og oven i købet blive Jysk Mester,
er simpelthen bare en helt igennem fantastisk præstation.
Flot arbejde og igen skal der lyde et stort tillykke.

Bedste hilsner
Rasmus Andreassen
Sportschef FC Sønderborg
26 71 59 63