779

FCS U14 M/2 har i det nye år spillet 4 træningskampe

FCS nyheder
9. februar 2012 - 12:28 af: Kommunikationsudvalget

- tryk her og læs cheftræner Henrik Steen´s kommentarer til hver af træningskampene...

FC Sønderborg u-14 - FC Sønderborg u-13.    5-0 ( 2-0 )
Målscorer for u-14 holdet: Mads Olesen; Tobias Høst; Jesper Riis; Nikolaj Steen 2
En kamp hvor vi er spilstyrende fra første til sidste minut. Taktikken var at ligge et højt pres for at bolderobre på deres tredje del af banen og det lykkes. De 2 scoringer vi får i kampen er netop pga. det høje pres, som stresser modstanden og får dem til at lave fejl. I anden halvleg sidder vi rigtig godt på kampen og har bolden mest og vores opbyggende spil virker endnu bedre end 1 halvleg. Vi får skabt trekanter og spiller  flot i dybden,  hvor vi 1 halvleg spillede lidt for meget sidelæns. Med de mange trekanter og dybdespil kommer vi hurtigere i afslutningsspillet, hvor vi sagtens kunne have scoret flere end de 3 mål, som vi fik i 2 halvleg. En flot indsats af hele holdet.

Haderslev -  FC Sønderborg u-14 hold ( med 5  Zone syd spillere på holdet )  2-0 ( 0-0 )
Usikkerheden hvorvidt vi kunne tage til Haderslev og spille var stor, da vi fik en del skader og sygdom på holdet. Holdet fra FC Sønderborg lånte nogle spillere fra Zone Syd ( Åbenrå - Rødekro ). Vi kunne derfor spille kampen  i Haderslev. Det blev meget tydeligt, at der er stor forskel på at spille i en A-række og til at spille M/2.  I 1 halvleg kommer vi godt fra start og får skabt chancer uden dog at score. Vi får kæmpet os frem til et tyndt dømt straffe,  som vi dog brænder. Spillet veksler lidt frem og tilbage med et par chancer til begge hold uden at der bliver scoret. Vi kommer ud til anden halvleg, hvor det er Haderslev der er spilstyrende og skaber et par chancer uden dog at få scoret, takket vores målmand Tobias Wrang, som stod en flot kamp. Sidst i kampen får vi en spiller smidt ud for benspænd. En helt fortjent sejr til Haderslev, specielt ifht. deres overvægt i spillet i 2 halvleg.

Løgum u-15 M/2 - FC Sønderborg u-14   1-0 ( 0-0 )
En kamp, der skulle spilles i en bidende sibirsk kulde i Løgumkloster. Første halvleg starter vi skidt mod de store Løgum spillere. Vi kommer under konstant pres, da vi ikke tør at have bolden og taber stort set alle nærkampe. Vi holder nullet, da vores målmand Tobias igen står en god kamp for os. Det havde bestemt ikke været ufortjent hvis Løgum havde været foran til halvleg. Vi kommer bedre ud til 2 halvleg. Vi tør at have bolden og vinder også nærkampene. Vi får også skabt nogle gode chancer på vores gode omstillingsspil. Løgum får dog scoret i de sidste 5 min af kampen på en lang høj bold. Helt fortjent at Løgum vinder kampen.  Som hold fik vi en del ud af at skulle spille mod et fysisk bedre hold. Vi blev tvunget til at  tænke hurtigere i vores boldomgang og pasningsspillet skulle forgå noget hurtigere end vi er vant til. Vi var i mange nærkampe med nogle store drenge og her en stor ros til specielt Svend Funder, der virkeligt gik ind og tog ansvar. En god træningsmodstander så vi spiller derfor igen mod dem lørdag d.18 februar i Løgumkloster.

FC Sønderborg u-14 - Midtals u-15  3-0 ( 0-0 )
Målscorer for FC Sønderborg: Matias Andersen; Mads Olesen; Frederik Østergård.
Holdopstillingen: 
Målmænd: Tobias Wrang; Mads Zinndorff.
Forsvar : Joakim Koch-Jonas Bertelsen; Kristoffer Plehn; Filip Pedersen.
Midtbanen: Svend Funder; Jesper Riis; Frederik Østergård.
Kantspillere: Mathias Andersen; Nikolaj Steen.
Angriber: Mads Olesen.
Indskifter : Mads Zinndorff; Mads Rauff; Mahmoud Hamad; Steffen Schøtt.

Vi er igen klar til at møde et hold, der er ældre og større end os på en kold onsdag aften. Drengene er top- motiveret og sådan ser det da også ud fra kampens start, hvor vi er spilstyrende og dominere hele kampen igennem uden dog at få scoret i 1 halvleg . Vi spiller hurtigt i vores pasnings spil med mange trekanter og dybde spil og kvalitet i afleveringerne, ind ville bolden dog ikke. I anden halvleg går vi ud og forsætter det gode spil fra 1 halvleg og det giver også bonus, da Nikolaj Steen tager et ryk ude på venstre kanten mod baglinjen og lægger en hård flad bold ind i feltet, hvor Mathias kan sætte foden på bolden og score sikkert til 1-0. Vores midtbane arbejder hårdt og det virker som om Svend , Jesper og Frederik har fået en gensidig  forståelse af hinandens arbejdsopgaver. Vores midterforsvarer,  Jonas og Kristoffer, står godt til hinanden og de deltager ivrigt i vores opbyggende spil. Vores mål til 2-0 starter med, at Jonas sætter en dyb stikning mod vores højre kant Mads O, som søger ind mod feltet og afdribler en modstander og scorer sikkert til 2-0. Efter nogle indskiftninger og rotation på pladserne formår vi alligevel at fastholde det gode spil. Vi får scoret til 3-0 på mål af Frederik Ø efter et hurtigt og godt pasningsspil. Som det ser ud nu, er truppen ved at være på plads og alle har meldt sig ind i kampen for at være med i en start 11. Som træner ser jeg holdet som et tophold i M/2, hvis vi forsætter den hårde træning og er ligeså topmotiveret hver gang som de har vist både til kamp og træning. Flot at se, at både Filip-Mahmoud og Kristoffer er kommet så stærkt i det nye år. Det gør, at vi efterhånden har en rigtig god og bred trup på u-14 holdet, hvor vi må regne med skader, så derfor er det vigtigt at alle har et højt niveau.

MVH.
Cheftræner Henrik Steen Hansen