Cheftræner Mohammed Hamad siger om kampen:
Jeg mener klart vi er bedst i kampen og med lidt held havde vi fået alle 3 point. Specielt i slutningen af kampen brænder vi to 100 % chancer. Esbjergs målmand skal dog have ros for ikke at give noget væk. Esbjerg ligger nr. 1 og er nok det bedste hold med bolden i rækken. Vi formår dog, at være boldbesiddende i det meste af kampen og især i 1. halvleg, hvor vi skaber de største og fleste chancer. Skarpheden i feltet manglede dog desværre i de afgørende situationer.
Vi spiller en god kamp og har bestemt noget positivt, at tage med fra kampen. 0-0 mod førerholdet er ok og positivt, at vi holder dem væk fra de store chancer. Dette viser, at vi stod rigtigt godt på banen. Så derfor: godt med 1 point, en skam vi ikke fik alle 3. Dem henter vi mod Haderslev FK. Og ja, det var også godt for os, at Silkeborg vandt, så spændingen stiger og stiger i rækken. Hvem vinder? og ikke mindst - kampen om hvem der rykker ud? fortsættelse følger ...